Handelsbetingelser - Scan-Speak Online Store

Kategorier

Produktlinier

Nyhedsbrev

Handelsbetingelser

Virksomhedsoplysninger:

Scan-Speak A/S
CVR nr. 7097 7311
Aktieselskab
N.C. Madsensvej 1
6920 Videbæk
Danmark
shop@scan-speak.dk

Fortrydelsesret

Scan-Speak A/S ombytter IKKE varer, men skulle du mod forventning fortryde dit køb, kan du returnere varen i op til 14 dage efter modtagelsen. Scan Speak A/S kontaktes herom og varen returneres i samme stand og mænge som ved levering og i original emballage. Fortrydelsesretten bortfalder derfor, hvis du bruger varen på en måde, som helt åbenbart væsentligt forringer varens salgsværdi. Eksempelvis må du derfor ikke have monteret enheden i et kabinet, hvilket vil forårsage skruemærker og eventuelt ridser, du må heller ikke lodde på enheden, eller andet der bevirker, at varen ikke længere fremstår som ny og ubrugt.

Vi gør opmærksom på, at den originale emballage udgør en væsentlig del af varen. Såfremt emballagen ikke medfølger eller er beskadiget kan varen ikke anses for at være returneret i samme stand og mængde som ved levering.

Varen returneres til:
  Scan-Speak A/S
  Granvænget 10
  6920 Videbæk
  Danmark

Ved returnering skal du mærke pakken ”Fortrydelsesret” og vedlægge en faktura kopi som dokumentation for, at den/de returnerede varer er købt hos www.scan-speak-store.dk.
Du skal selv betale returfragten og Scan-Speak refunderer ikke penge for køb af evt. returemballage.

Når vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til reglerne om fortrydelsesret, tilbagefører vi varebeløbet til det betalingskort du benyttede ved din bestilling

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Har du spørgsmål til returneringen kan du kontakte os på shop@scan-speak.dk.

Reklamation

I henhold til den danske købelov har du som forbruger 2 års reklamationsret på varer gældende fra dato for modtagelse. Gem fakturaen som garantibevis. Du kan få penge tilbage, varen repareret, ombyttet, eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Reklamationsretten omfatter:
Fabrikations- og materialefejl der kan konstateres ved enhedens normale brug.

Reklamationsretten omfatter ikke:
Fejl, skader eller slitage direkte eller indirekte opstået som følge af overbelastning, forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb.

Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis de (rimelige) fragtomkostninger du har haft ved at sende varen retur.

Ønsker du at benytte dig af reklamationsretten skal du sende os en e-mail på shop@scan-speak.dk.
Herefter vil du modtage et RMA (Return Merchandise Autorisation) skema til udfyldelse, samt oplysninger om returnering.

Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Hvad gør vi med dine personlige oplysninger

For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:

E-mail adresse
Navn
Adresse
Telefonnummer

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Scan Speak A/S og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret.

Oplysninger afgivet til www.scan-speak-store.dk videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret kunde hos Scan Speak A/S har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Scan Speak via e-mail shop@scan-speak.dk.

Cookies

På www.scan-speak-store.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer. Hvordan afhænger af din browser.

Logstatistik

Vi bruger en logstatistik på www.scan-speak-store.dk hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.

Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere www.scan-speak-store.dk.

Lovvalg og værneting

Enhver tvist afgøres efter dansk ret ved de almindelige domstole og med Scan-Speak A/S’ hjemsted som værneting.